Forskningsartikel udkommet!

ysic_a_1206651_f0001_c

Plastdukker med udblomstringer – hvad er det, der sker og hvorfor?

Så er Claras artikel om nedbrydning af plast dukker udkommet online og trykkes efterfølgende i “Studies in Conservation”  – et af de højest estimere tidsskrifter worldwide indenfor vores fagområde!
Clara Bratt Lauridsen fra Konserveringscentret i Vejle står for projektet og samarbejdspartnere er Lola Wøhlk Hansen, Glud Museum; Kim Pilkjær Simonsen, KADK, Konservatorskolen; samt Theis Brock-Nannestad og Jesper Bendix, Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Resultaterne vil blive præsenteret af Clara  på konferencen Plastic Heritage i Berlin 27-29 Oktober 2016, samt på ODM’s Kultur- og Naturhistoriske Orienterings-møde i Vejle 14-16 november 2016.
Clara fortæller at artiklen “A study of stearyl alcohol bloom on Dan Hill PVC dolls and the influence of temperature” omhandler en større samling af PVC dukker (DanDolls) fra Glud Museum, som efter 10 års opbevaring på Fælles Museumsmagasiner i Vejle udviste hvide, voksagtige udblomstringer. Artiklen stiller vigtige spørgsmål såsom: Hvad består udblomstringerne af? Kan udblomstringerne skyldes nedbrydning af PVC-plastikken? Er de sundhedsskadelige? Er det muligt at fjerne udblomstringerne uden at forårsage eller fremme nedbrydning? Og ikke mindst – hvorvidt er magasinforholdene skyld i udblomstringerne?

Dukker efter konservering - når vi kender årsag og den kemiske sammensætning af udblomstringerne, er det muligt at konservere dukkerne optimalt.

Dukker efter konservering – når vi kender årsag og den kemiske sammensætning af udblomstringerne, er det muligt at konservere dukkerne optimalt.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Forskning, Nyheder. Bogmærk permalinket.